skuespil

丹麥語

詞源

skue (“看；景象”) +‎ spil (“戲劇”)

名詞

skuespil n (定指单数 skuespillet，不定复数 skuespil)

1. 戲劇；劇目

變格

skuespil 的變格

中性	單數		複數
	不定	定指	不定	定指
主格	skuespil	skuespillet	skuespil	skuespillene
屬格	skuespils	skuespillets	skuespils	skuespillenes